Der findes stadig en del misforståelser om, hvad et coaching forløb egentlig er, hvem det er for, og hvad man kan forvente sig af det. Nogle af dem stammer fra, at coaching som fag er relativt ungt i Danmark – andre skyldes simpelthen, at ordet "coaching" bliver brugt om alt fra sportscoaching til livsstilsguruer på sociale medier, hvilket gør det svært at gennemskue, hvad et seriøst, professionelt forløb reelt indebærer.

Her gennemgår vi syv af de mest udbredte myter – og hvad der rent faktisk er rigtigt.

Myte 1: "Coaching er kun for topledere og direktører"

Det er nok den mest sejlivede misforståelse. I virkeligheden bruges coaching af et bredt udsnit af mennesker – fra nyuddannede, der skal finde deres ben i arbejdslivet, til medarbejdere, der har svært ved at blive hørt, til erfarne ledere, der navigerer en organisationsændring. Det, der binder klienterne sammen, er ikke deres titel, men at de står et sted, hvor de ønsker en forandring og er villige til at arbejde aktivt for den.

Myte 2: "Man skal være i krise for at have brug for det"

Mange venter, til situationen føles håbløs, før de søger hjælp – men det er faktisk sjældent det bedste tidspunkt at starte. Jo tidligere en udfordring adresseres, jo flere handlemuligheder er der typisk tilbage, og jo lettere er det at arbejde med. Et coaching forløb er lige så velegnet til forebyggelse – at undgå udbrændthed, styrke en svag relation på jobbet, eller forberede sig til en kommende forandring – som til akutte situationer.

Myte 3: "Coaching er det samme som terapi, bare med et andet navn"

De to discipliner overlapper i nogle teknikker, men har forskelligt fokus. Terapi arbejder ofte med at forstå og bearbejde fortiden – følelsesmæssige mønstre, oplevelser, i nogle tilfælde traumer. Coaching er fremadrettet og handlingsorienteret: Hvad vil du opnå, og hvad skal der til for at komme derhen? En erfaren coach vil kunne mærke, hvis en klients udfordring reelt kalder på terapeutisk hjælp, og bør henvise videre i de tilfælde.

Myte 4: "Det er bare en dyr version af at tale med en ven"

En ven kan lytte og give gode råd – men en ven har typisk også en holdning til, hvad du bør gøre, baseret på deres egen erfaring og relation til dig. En coachs opgave er en anden: at stille spørgsmål, der hjælper dig med at finde dine egne svar, uden den følelsesmæssige binding en ven eller familiemedlem har. Det giver et rum, hvor du kan tænke højt uden at skulle tage hensyn til, hvordan svaret påvirker relationen bagefter.

Myte 5: "Effekten er svær at måle, så man ved aldrig, om det virker"

Et professionelt forløb bør altid tage udgangspunkt i et konkret mål, defineret allerede ved den indledende samtale. Det gør det muligt at evaluere undervejs – har du fx rykket dig fra "jeg tør ikke sige min mening på møder" til rent faktisk at gøre det? Uden et klart udgangspunkt er det rigtigt, at effekten er svær at pege på. Men med en tydelig ramme fra start er fremgangen ofte ganske håndgribelig.

Myte 6: "Man skal vide præcis, hvad man vil, før man starter"

Det er en udbredt barriere, der forhindrer mange i overhovedet at tage kontakt. I praksis er det helt normalt at starte med en fornemmelse frem for et færdigt mål – "noget skal ændre sig, men jeg ved ikke helt hvad." En stor del af arbejdet i de første samtaler handler netop om at gøre det utydelige tydeligt, sammen med coachen.

Myte 7: "Det er for dyrt til at være besværet værd"

Prisen på et professionelt 1:1-forløb i Danmark ligger typisk mellem 10.000 og 25.000 kr. ekskl. moms for et forløb på 6-10 sessioner, hvilket unægteligt er en investering. Men det er værd at sætte det i forhold til, hvad situationen reelt koster, hvis den fortsætter uændret – tabt indtjening ved en forfremmelse, der aldrig kommer, stress der udvikler sig, eller år, der går, uden man tager de skridt, man egentlig gerne ville. For mange viser det sig, at den reelle omkostning ved at lade være er højere end investeringen i forløbet.

Sådan kan du kende et seriøst forløb fra et useriøst

Da coaching ikke er en beskyttet titel i Danmark, er det op til dig selv at vurdere kvaliteten. Se efter disse kendetegn:

• En klar struktur – opstart, arbejdsfase og afrunding, ikke bare løse samtaler uden retning
• Relevant erfaring – har coachen arbejdet med lignende udfordringer før, og gerne dokumenteret over en længere årrække
• Gennemsigtighed om pris og indhold – du bør vide præcis, hvad du får, før du betaler
• Mulighed for en indledende samtale – for at mærke om kemien og tilgangen passer til dig
• Faglig ydmyghed – en coach, der tør sige, hvis noget ligger uden for deres felt, og henviser videre

Ofte stillede spørgsmål om coaching forløb

Er der forskel på coaching og livscoaching? I praksis bruges "livscoaching" ofte bredere og kan dække alt fra karriere til personlige relationer, mens erhvervscoaching typisk er mere afgrænset til arbejdsliv, ledelse og præstation. Men mange coaches arbejder på tværs af begge områder, fordi de udfordringer, folk kommer med, sjældent holder sig pænt inden for én kasse – en presset arbejdssituation smitter for eksempel ofte af på privatlivet, og omvendt.

Kan man tage et coaching forløb, hvis man ikke selv betaler for det? Ja, det er faktisk ret almindeligt. Mange virksomheder tilbyder coaching som en del af deres udviklingsprogrammer eller som støtte til ledere i en svær periode. Hvis det er tilfældet, er det værd at afklare med sin arbejdsgiver, hvad der er inkluderet, og om samtalerne forbliver fortrolige, hvilket de som udgangspunkt altid bør være.

Hvor mange gange skal man have talt med en coach, før man ved, om det virker for én? Der er ingen fast facitliste, men mange kan mærke efter to til tre samtaler, om tilgangen og kemien passer. Hvis man efter den tredje samtale stadig føler, at det ikke rykker noget, er det helt legitimt at tage en åben snak med coachen om det – eller overveje, om en anden coach passer bedre.

Er det et problem, hvis man ikke kan sætte ord på, hvad man vil have ud af det? Nej, og det er faktisk en af de mest almindelige startpositioner. Det vigtigste er ikke at møde op med et perfekt formuleret mål, men med en oprigtig vilje til at undersøge, hvad der egentlig fylder – resten er noget, man som regel finder frem til sammen med coachen undervejs.

Kan man skifte coach midt i et forløb, hvis det viser sig ikke at passe? Ja, og en professionel coach vil aldrig tage det ilde op. Det vigtigste er, at du får den hjælp, du reelt har brug for – ikke at et bestemt forløb bliver gennemført for enhver pris. De fleste seriøse aktører vil hellere hjælpe dig videre til den rette løsning end fastholde et samarbejde, der ikke fungerer.

Konklusion

Coaching forløb er hverken en mirakelkur eller reserveret til en bestemt type mennesker. Det er et struktureret redskab, der – når det udføres af en erfaren og seriøs coach – kan skabe reel bevægelse i situationer, hvor man ellers går i ring på egen hånd. Som med de fleste investeringer i sig selv handler det om at gå til det med et åbent, men kritisk blik: stil spørgsmål, brug den indledende samtale aktivt, og vælg en coach, hvis erfaring og tilgang faktisk matcher det, du står med.

Et eksempel på et forløb bygget op om netop denne struktur er coaching forløb hos Uma Gamdrup, der siden 2000 har arbejdet med erhvervscoaching og i dag har mere end 10.000 individuelle sessioner bag sig med ledere og medarbejdere på tværs af brancher.